Smartlog v3 » Mit mere personlige hjerterum
Opret egen blog | Næste blog »

Fortælling fra "Brugernes Bazar 2008"

15. Jun 2008 10:20,

Der afholdes hver år en landsdækkende bazar for alle Danmarks socialt udsatte, hjemløse og marginaiserede borgere - bazaren kaldes for "Brugernes Bazar" og arrangeres af Rådet for socialt udsatte sammen med de landsdækkende brugerorganisationer som SAND, LAP og SVID. De sidste 3 år har Bazaren været afholdt i Kongens Have, i Odense. Det var også her bazaren løb af stabelen i år, det var i går, lørdag 14. juni.

Årets tema var : "Brugeren som ekspert i eget liv".

Der kommer politikere, brugerorganisationer, væresteder og ikke mindst brugere af disse steder på bazaren, hvor der også bydes på gratis morgenmad, kaffe, lækker frokost, og aftensmadsmadpakke, musik, underholdning og en hel masse andet.

Brugerne danser til Monigue - Bazar 2008

Monique synger på Bazaren 2008

Det er brugernes dag, og brugerne nyder det i fulde drag, ingen tvivl om det. Fra SF kom Pernille Frahm og deltog i paneldebatten, hvor brugerne fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

Pernille Frahm kom til brugernes bazar 2008

Pernille understregede at man ikke både kan få skattelettelser og mindre ulighed på en og samme gang. Fra de radikale, socialdemokraterne, SF og enhedslisten var der ikke noget at tage fejl af. Vi må og skal have en anden regering hvis de allermest syge, udsatte og ekskluderede borgere skal have chance. Sådan er det, desværre, men de kæmper, oppositionen, og gør hvad de kan.

PF fra SF på Bazar 2008

DSH Odense stiller hvert år op med frivillige der har meldt sig til at servere og rydde op, samt tale med brugere og hjælpe dem med at mødes på tværs af de sædvanlige fællesskaber, hygge sig og ikke mindst, blive hørt. Jeg deltog i år i Bazaren for 2. gang, for DSH - O.

DSH frivillige ved Bazaren

Jeg lagde først og fremmest i år mærke til, hvor utroligt mange brugere der kom, næsten dobbelt så mange som i 2006, hvor jeg senest deltog. Elsesmindes produktionshøjskole stod for en utrolig lækker frokost, hvor vi endte med at servere for hele 1000 brugere, og selveste Monique kom og sang for os - der var prominente politikere og talere og almindelige mennesker hvis nysgerrighed drev dem forbi. Til brugernes bazar er alle velkommen !!!

Alle er velkommen her

Efter bazaren var slut, og vi havde ryddet op, spurgte jeg formanden for rådet for socialt udsatte, Preben Brandt, om hvad han synes om dagens bazar.

Han svarede at det havde været en utrolig god bazar, brugerne er blevet meget mere aktive og vil gerne høres på denne dag, derfor var de også inde i selve teltet mere end ellers,i år.

udenfor teltet

Rigtigt mange brugere takkede mange gange vi frivillige for at vi var der, lyttede og så dem. Det har de brug for disse mennesker, og det skærer mig til stadighed i hjertet at høre deres rystende skæbnehistorier fra kanten af samfundet. Jeg røres også dybt at den ægthed mange af disse brugere efter rigtigt mange år i systemet, når frem til - i forhold til sig selv. Det er nemlig kendetegnende at når først der er gået tilpas langt tid, når nogle har ramt bunden og været der rigtigt længe, så sker der noget i dem, hvis de overlever det. Så ser de livet og sig selv i et andet lys. Men det forsvinder problemerne ikke af. Det bliver bare sværere at få hjælp.

i teltet

Det er et meget hårdt liv disse brugere har, og jeg synes ærligt talt at den ene dags arbejde er forsvindende lidt at give dem, det er faktisk ligefrem en fornøjelse også. Det er hyggeligt, lærerigt og utroligt vigtigt at møde brugerne og høre på dem, se verden gennem deres øjne, og forstå hvor det er de står, i livet, samfundet og verden. Se både glæden og smerten på denne dag.

Brugernes Bazar er brugernes dag - Brugernes stemme !!!

Initiativgruppen på Christiansborg

12. Jun 2008 13:22,

Jeg var som talskvinde for initiativgruppen "Lovgiv mod mobning nu" i dag på Christiansborg, for at filme og interviewe SF's Pernille Vigsø Bagge om mobning og en mulighed for at lovgive imod dette. Min 8 årige søn havde fået lov at komme med for at se demokratiet og folkestyret i funktion, fra 1. parket, og få noget grundlæggende viden om samfundets strukturer.

Interviewet med Pernille Vigsø Bagge skal anvendes til et TV2 Fyn program som initiativgruppen har fået lov at lave. Programmet bliver sendt som et program der skal køre til sommer under hovedoverskriften "Min sag - Lovgiv mod mobning nu". Initiativgruppen har de sidste 3 uger filmet, interviewet og arbejdet på at komme til at tale med nogle af de ansvarlige politikere på området. Jeg har som talskvinde for initiativgruppen sendt et officielt brev til uddannelsudvalget, om de ville mødes med initiativgruppen til en snak om, hvad der skal til, for at få en lovgivning mod mobning. Kun SF's Pernille Vigsø Bagge svarede på min henvendelse, og sagde at hun meget gerne ville medvirke i den TV optagelse som initiativgruppen er i gang med at lave.

SF fremsatte nemlig, fortalte hun mig, for nyligt et forslag om at indføre en lovgivning mod mobning, og gik senere sammen med Socialdemokratiet i et bredere forslag om en lovgivning, som alle partier i første omgang varr enige om, men som VKO blokken sædvanen tro, når det gælder human og anstændig politik, dog stemte ned i ellevte time.

Pernille Vigsø Bagge inviterede min 8 årige søn og jeg med ind i Snapstinget, hvor vi fik en kop kaffe hver (og en cola til Marcus). Vi snakkede om initiativgruppen og det arbejde vi gør, og hun udtrykte stor sympati for vores initiativgruppe. Hun var også mægtig sød ved Marcus, som i slutningen af vores samtale kækt spurgte om han måtte spørge om noget, hvortil hun smilede varmt, og sagde ja og han spurgte så " "Hvorfor laver I ikke bare en lov imod mobning - jer der bestemmer - det ville være godt ! Hun smilede og forklarede ham, at det synes hun bestemt også at der skulle være, og at hun arbejdede på det.

Vi gik udenfor i det gode vejr, ovenfor trappen, hvor der er bænke på begge sider. Her satte vi os ned, og jeg filmede og interviewede Pernille Vigsø Bagge i 8 minutter ialt. Hun fortalte om det nylige lovforslag, og understregede at såsnart vi får regeringen sat af, såsnart får vi en effektiv lov mod mobning - og meget gerne før. Hun sagde at det var vigtigt med fortsat pres og arbejde som det initiativgruppen laver, og hun præciserede ikke mindst hvorfor vi må have en lov mod mobning. Efter interviewet inviterede hun os med ind igen, hun ville nemlig spørge uddannelsesudvalgets næstformand Martin Henriksen (DF) - som hun vidste var i folketingssalen - om han ville stille op til et interview med initiativgruppen. Jeg var - og er - oprigtigt glad for al den hjælp hun gav mig der, den indsats hun gjorde - det synes jeg var utroligt flot - hun har fået (endnu) en stjerne hos mig i dag !!!

Det endte heldigvis med at jeg fik lov til at lave et interview med Martin Henriksen (DF), senere på eftermiddagen, Kl. 16:30, dette interview varede også på 8 minutter. Han forklarede at det forslag som SF og S var kommet med, ikke var anderledes en den allerede foreliggende lovgivning, nemlig undervisningsmiljøbekendtgørelsen. (her havde jeg pokkers meget lyst til at forklare ham et og andet om forskellen på en bekendtgørelse og en lov, men da batteriet var ved at løbe ud, holdt jeg mig til det planlagte.) Han lagde vægt på DCUM's kampagne "Sammen mod mobning" og gjorde det klart at man forventede at dette ville have effekt nok. Jeg spurgte ind til effektivt at sikre at vi hjælper alle børn der udsættes for mobning, og stillede spørgsmålstegn ved om den nuværende "lovgivning"  er effektiv, og han sagde flere gange at blev det nødvendigt, at viste det sig at der var noget der manglede lovgivningsmæssigt for at sikre mod mobning, så var DF parat til at udbedre lovgivningen. Endeligt fik jeg ham til at love at ville se på initiativgruppens betragtninger netop vedrørende mangler i den gældende lovgivning, hvilket vi helt sikkert vil holde ham op på.

Marcus og jeg havde en rigtig dejlig tur sammen bare ham og mig - vi hyggede os og nød det smukke gamle København, inden vi trætte kom hjem ved 20:00 her i aften.

Initiativgruppen har senere, nu her i aften, besluttet at finpudse det lovforslag vi har lavet om en lovgivning mod mobning som føres direkte ind i folkeskoleloven. Dette vil vi sende til uddannelsesudvalget, efter vores jurist i initiativgruppen har endeligt godkendt det. Vi foventer at arbejdet bliver færdigt i løbet af sommeren.

Her i sommer kommer også TV udsendelsen . "Min sag - Lovgiv mod mobning nu"- det er jeg, resten af initiativgruppen og alle de medvirkende ret spændte på.

Vores mål er og bliver : Lovgiv mod mobning nu !!!

P.S : Husk at støtte vores sag på http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk

Bisidder i B&U sag

27. May 2008 16:25,

Jeg var i sidste uge bisidder i en B&U sag om en lille 7 årig pige, hvor forældrene som begge har haft længerevarende sygdomsforløb i de seneste 4 år, havde stærkt behov for min hjælp til at blive (lovformeligt) partshørt og inddraget (Medvirken)i sagen, som har stået på i næsten 4 år, uden der er kommet en endelig afklaring og stabilisering af forældrenes eller pigens problematikker. Man har hidtil haft bevilliget aflastning, ligesom der er et udvidet samarbejde med skole og aflastningsfamilien, men der er ikke opnået stabilitet og der har ikke været iværksat eller forsøgt familiearbejde i sagen. Forældrene er ikke blevet hørt og spurgt undervejs i sagen, som i øvrigt er behæftet med en del faktuelle fejl, Det var udgangspunktet for at jeg blev spurgt om jeg ville gå med forældrene til et møde, som bisidder, i B&U afdelingen.

Jeg var på forhånd skeptisk omkring hvor hurtigt det ville lykkes at få inddraget, hørt og set på forældrene i sagen, men havde samtidigt en indstilling til mødet om, at fremlægge forældrenes bekymringer i og omkring sagen, og gøre opmærksom på, at de både kan og skal have hjælp som familie, hvis det er muligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt. Først og fremmest er det pigens tarv, behov og trivsel der skal sikres og stabiliseres, det er også forældrenes udgangspunkt. Forældrene erkender åbent, at de har været og til dels stadigvæk er syge og har behov for hjælp i et vist omfang, men de er frustrerede og kede af, at alting foregår hen over hovedet på dem, uden de bliver hørt og set i sagen.

Resultatet at mødet blev, at man iværksætter familiearbejde (afklaring af forældrenes og pigens ressourcer og barrierer) snarest muligt efter sommerferien, dog vel at mærke kun såfremt dette bevilliges af baglandet i kommunen (Læs : Det afhænger af B&U afdelingens budget ). Herudover fik forældrene (med min retoriske og juridiske hjælp) fremlagt deres bekymringer i og omkring sagen, og dermed gjort opmærksom på deres side i og syn på sagen.

Det gik med andre ord over al forventning - hvor er det bare dejligt når man ser forældrene sænke skuldrene og være oprigtigt glade for nu at blive hørt, set og inddraget i sagen, det er rigtigt godt at det lykkes - når misforståelser, sagsbehandlerskift, strukturreform,og travlhed ikke får lov til at forvitre sagen mere end den allerede er, efter næsten 4 år (Det er rigtig lang tid uden afklaring og stabilitet !!)

Der er altså endnu håb for den offentlige forvaltning - også på mit faglige fokusområde, nemlig B&U - det bliver jeg aldrig træt af at erfare - tværtimod er det det, der giver energien til fortsat at tro på at systemerne kan virke efter hensigten, og af og til faktisk gør det.

(P.S : Ovenstående er naturligvis blevet anonymiseret) 

 

Demokratiet blomstrer i Nyborg !!!

20. May 2008 09:21,

Jubiii....det lykkedes - jeg henvendte mig til en lokal politiker med et lokalt problem - og nu er det så blevet løst !!! Det er jo et helt fantastisk bevis på at demokratiet blomstrer og fungerer i Nyborg kommune, i hvertfald er det hvad jeg oplevede, ved at henvende mig til SF's mangeårige byrådsmand i Nyborg Byråd, Knud Theil Nielsen, med mit "lille" lokale problem - ikke alene blev jeg lyttet til og taget alvorligt trods problemets snævre omfang men vigtigst af alt sendte han straks sagen videre, og her kun 2 måneder senere er problemet blevet løst !!!

Problemet var, at den skolebus der om morgenen befordrer børn til den lille afdeling af Ullerslev Centralcentralskole, som ligger i landsbyen Langtved. ikke kørte fra yderkanten af Ullerslev, men kun fra centralskolen, om morgenen kl. 07:00  Til gengæld kunne børnene godt blive befordret med skolebussen hele vejen hjem om eftermiddagen. Dette gav min søn og en del andre børn et problem med befordring om morgenen, særligt i vinterhalvåret, da der er 2 km fra den yderste men meget børnefamiliebefolkede villakvarter, kaldet Bondemosen, til det mere centrale Ullerslev. Såfremt man cyklede om morgenen, måtte man altså også stige af ved centralskolen om eftermiddagen, for at få sin cykel med hjem, og mange forældre har derfor måtte indrette sig på at køre deres børn enten til centralskolens busholdeplads eller helt ud på Langtved skole om morgenen. De større børn kan naturligvis sagtens cykle et par km om dagen, men for de yngste skolelever som endnu ikke er sikre i trafikken på egen hånd, har det været en konkret barrierer for den enkelte families logistik både morgen og eftermiddag.

Men sagen er nu løst og busen kører om morgenen ad Bondemosevej og samler de børn op som skal i skole i Langtved - eller i tidlig SFO på Ullerslev centralskole - det er bare super godt !!!

Demokratiet blomstrer i Nyborg kommune, og det kan man ikke mindst takke byrådsmand Knud Theil Nielsen (SF) for .

Mors dag 2008

13. May 2008 00:48,

Som den heldige mor til 4 underskønne unger i alderen 1 - 8 år, kan jeg med sindsro glæde mig til det bliver mors dag - en dag hvor de 2 store husker at give mig en særlig personlig gave og ekstra mange kram og smil.

Mors dag er en herlig dag, som så mange andre dage i børnenes tegn er det, og i år var mors dag, søndag 11. maj, bestemt ingen undtagelse. Jeg vågnede med en ukendt udhvilet fornemmelse i hele kroppen, og så lige ind i min smukke 8 årige søns grønne øjne der så storsmilende på mig og gav mig et kampekram som kun blev afbrudt af den tilløbende Emil, min 5 årige charmetrold og supermand med de vilde lyse hårlokker.

De havde begge to tegnet nogle rigtigt flotte tegninger, og Marcus havde endda skrevet en historie vd, det var en rigtig smuk og unik lille historie om at mor er den bedste i verden - og far - og Emil og Ida og Thomas - og farmor - og min kat .....er også de bedste i verden.

Min dejlige kæreste Allan havde dækket morgenbord og lavet kaffe så og duftede jeg til min store glæde, da jeg kom ind i stuen og så op på uret på væggen ved siden af mit "Kvindelig urkraft" maleri. Klokken var næsten 9 !!! Så længe plejer jeg aldrig at sove mere. Normalt står jeg senest op ved 05:30 tiden sammen med de små, og er jeg heldig får jeg 1 time med dem til middag, hvis jeg er hjemme, og der ikke er opgaver der SKAL ordnes mens de små sover, så søvn i sammenhæng er noget der skattes højt hos mig i denne tid, jo jo.

Efter et afslappende og fuldendt morgenbord hyggede og legede jeg med drengene og de små i det gode vejr ude i haven, og da de store senere gav sig til at lege med vennerne fra vejen her, gik jeg indenfor og bagte nogle muffins som tak for de fine tegninger og den dejlige morgen de havde givet mig.

Senere på dagen fik jeg fra min lillesøster Lene tilsendt nogle fotos af min mors gravsted oppe i Grenå, det var jeg glad for, der er blevet smukt hvor hun hviler nu, min mor. Min svigermor hvem jeg skylder utroligt meget tak for hendes massive og kærlige opbakning og støtte, kom også på besøg, og min lillebror Lars var her også.

Vi fik en rigtig skøn aftensmad (Jeg lavede kulegrillet marineret oksefilet med bagte kartofler, whiskysauce, salat og hjemmelavede krydderbrød & smør - til dessert fik vi hjemmelavet is med solbær coucous fra sidste sommers høst) Om aftenen spillede vi  et DVD brætspil med de store som kaldes "Gatekeeper". Marcus & Emil vandt på samme tid.

Hele dagen var både Allan og børnene ekstra søde og opmærksomme - det var da rigtigt rart var det. Dagen sluttede med en kop rygende varm kaffe og et tæppe omkring skuldrene ved bålets sidste gløder i en god og dyb snak mellem min lillebror Lars, Allan og jeg selv.

Fantastisk, grøn & minderig Lalandiatur med familien

5. May 2008 00:14,

Min helt vidunderlige svigermor fyldte 70 år i fredags, og havde i den forbindelse allerede ved juletid, inviteret os (Min mand & jeg og vores 4 børn) + min mand's søster og hendes mand og datter fra Hamborg, på Familieweekend i Lalandia. Forud for turen havde jeg mine bange anelser fordi jeg var bange for hvad de små ville sige til det. Men også Thomas og Ida (de små) havde en herlig tur, det havde vi allesammen. Det var faktisk ligefrem fantastisk, ikke et ord jeg ret ofte bruger om noget jeg oplever her  landet som "turist".

For det første var turen derned i bil over øerne og broerne sydover, ufattelig smuk, alle 4 børn var glade og spændte og vi hyggede og snakkede og så smukke slotte, udsigter og meget andet som skal ses, det kan slet ikke gengives hvor betagende smukt og nærmest overjordisk landskabet i det sydfynske øhav så ud, mens eftermiddagens sol langsomt steg nedad på en skyfri azurblå himmel. Det var et fantastisk oplevelse i sig selv og også en fantastisk oplevelse at få sammen. Begejstringen min Emil på 5 havde i sine smukke blå øjne da han pegede på et havblink hvor en flok gæs lettede mod solen og "forsvandt" i solens stråler, Den begejstrede pludren og leen fra Thomas og Ida der nød og sugede til sig, og Marcus' underfundige og tankevækkende spørgsmål, f.eks om, hvorfor der ikke er så smukt overalt for så ville man altid kunne blive glad, man skulle altså så bare huske at tage glæden ind gennem øjnene ved at se på noget smukt, sagde han tænksomt, min skønne 8 årige dreng.

Efter en smuk tur derned, ankom vi i 2 biler til Lalandia i Rødbyhavn, fredag eftermiddag KL. 16:00.

Vi blev anvist 2 feriehuse, hvor vores "lille" familie på 6, skulle bo i det ene af 2 nabohuse, beliggende sammen med en del andre feriehuse, ca. 200 m. fra selve Lalandiacenteret,

Marcus og Emil kunne slet ikke vente de MÅTTE bare i badeland nu - med det samme - og det kunne vi godt forstå. De var ved at briste af længsel,  de havde været spændte og glædet sig siden jul begge to, så nu måtte spændingen udløses, og hvem kunne sige nej til det ?

Vi pakkede hurtigt klapvognen med badetøj og håndklæder og så gik vi op til centreret hvor  Marcus, og Emil under opsyn fra deres far, kunne komme ind og erobre badeland !!! De nød det i fulde drag - 3½ time, så kom de glade og snakkende tilbage til feriehytten, hvortil jeg var gået tilbage, og i mellemtiden havde forberedt aftensmad, vi skulle have Ratatouile.

Senere gik vi igen en tur i centeret, hvor de var i vandet igen, og vi var også inde og se legelandet, Monky Tonky Land, et kæmpe indendørs legeland for børn. Det var ligesom badeland inkluderet i prisen, men de andre ting man kunne prøve, aktiviteter etc, kostede penge. Der var Bowling, Trampolinelastikhop, skøjtebane, spillehal, badmintonhal, minigolf og storgolf, foruden omkring 4 - 5 butikker, 2-3 restaurationer. 1 grillbar og et supermarked. Udendørs var der også en legeplads hvor man kunne grave guld, og en stor indhegning med tamme geder som børn og forældre ivrigt kælede og legede med. Der var også byggeri igang til kommende nye aktiviteter, bla biograf.Lalandiacenteret er faktisk indrettet som et shoppingcenter, det man shopper er bare (også) aktiviteter.

Efter alle 4 børn var faldet i søvn med et smil om mundet, sad Allan og jeg ude på feriehusets terasse med en kop kaffe og så på stjernehimlen, vi nød den stille aften, og ikke mindst en romantisk stund, bare os to.

Lørdag passede min dejlige svigermor de små, så Allan og jeg begge kunne gå med de store op i centeret nogle timer og hygge os sammen. 

Vi hyggede os i timevis sammen med drengene i badelandet, hvor var det bare skønt, og tiltrængt at have sådan en sjov og herlig dag i vandet, jeg vidste det ikke, men det trængte jeg til. Det gjorde rigtigt godt.  Vi var også i legelandet igen, og til frokost fik de lov til at vælge lige hvad de ville have, på lalandias grillbar. De nød det i fulde drag og det gjorde vi også, Allan og jeg.

Drengene var det meste af lørdagen på skift i badeland og hos gederne (meget god kombination de lavede der helt af sig selv, synes jeg), og til aften bestilte vi Pizzaer i feriehuene allesammen.

Ved 20:30 tiden lørdag aften hørte jeg frøer kvække højlydt, og jeg spurgte Marcus og Emil om de ville med mig ud og se om vi kunne finde dem. Det ville de vildt gerne, og af centerstien kom vi efter bare 200 meter hen til en sø, hvorfra den højlydte kvækken med al tydelighed kom. Ved søen var der et skilt hvorpå der stod at denne sø var et regnvandsresovoir for det regnvand der opsamles via et drænsystem under hele Lalandias område, og genanvendes til toiletskyl, vanding af udendørsarealer samt vask af biler og maskiner - Genialt og grønt - hvor fedt - det blev jeg oprigtigt glad for at se.

Omkring søen var der en rand af parringskvækkende frøer, der må have været adskillige tusinde, det var fascinerende og betgende at være vidne til og selv Marcus og Emil tav af sig selv og stirrede betagede og begejstrede pegende og fyldte til bristepunktet af glæde på den levende rand af små kvækkere der i aftensolen lignede en levende dansende skygge om søen, det var vildt at opleve - selv Bent Jørgensen havde været benovet tror jeg.

Søndag stod jeg tidligt op for at pakke og gøre rent så Marcus og Emil og alle vi andre naturligvis, kunne nå at få så meget ud af dagen som muligt. Vi skulle med en færge til langeland kl 15:30, og altså køre fra Lalandia og Rødbyhavn senest KL. 14:15.

Vi nåde både badeland, legeland, trampolinelastikspring (det var bare SÅ fedt synes de begge to - de var slet ikke til at skyde igennem mine skatterbasser ) og både Thomas og Ida var vældigt begejstrede bare for at kigge på, de morede sig kongeligt fra klapvognens komfortable sæder. Til frokost gik vi med drengene (alle 3 - Ida sov fra restaurantbesøget) på restaurant - det gik over al forventning, og vi kunne kun være endnu mere stolte over vores skønne sønner end vi normalt allerede er.

Turen hjem var lige så smuk som turen derned - og vel hjemme søndag aften har vi kun ros til overs for turen, hvor hvar det skønt og fantastisk - akkurat som hun er det, min svigermor som havde inviteret os derned, hun har fået endnu en kæmpestjerne, ud af ret mange efterhånden, i min bog.

 

1. maj uden mor

1. May 2008 13:24,

1. Maj plejer at være en stor dag i min familie, for 1. Maj er nemlig også udover en arbejderbevægelsesdag, mine forældres bryllupsdag.

I år er det en trist dag. Min mor er nemlig død, hun døde lige pludseligt efter få dages sygdom, fra os i januar måned. Hendes gravsted med bænken og det smukke granithjerte på Kirkegården i Grenå, blomstrer og har en mild ro over sig, fortalte min far med grøde i stemmen, da jeg talte med ham i telefonen for ½ time siden. Han har det svært i dag, og savner min elskede lille mor, usigeligt meget. Min søster kommer på besøg hos ham og bliver der, hele dagen, det er jeg glad for, for selv kan jeg desværre ikke komme helt til Grenå i dag, selvom jeg gerne ville.

Første 1. Maj uden mor, første store familiemærkedag uden mor...det er lidt trist. Der vil komme flere af sådanne dage i året frem tror jeg, og med tiden håber jeg at det triste og sorgfulde i minderne letter, så kun de smukke og uforgængelige ting vi havde og nåede sammen, de fineste minder, vil stå alene og lysende tilbage i min erindring om min elskede lille mor.

Jeg savner min mor i dag.

Kristi Himmelfartsferien truer......

29. Apr 2008 18:08,

Når min mand og de store drenge får fri og kommer hjem i morgen, onsdag, så starter også årets Kristi Himmelfarts ferie, en ferie som jeg denne gang er lidt mere bekymret over, end jeg plejer at være.

Årsagen er at vi er blevet inviteret til Lalandia med hele familien fra fredag til søndag. De 2 store drenge glæder sig vildt meget og kan snart ikke snakke om andet, og lille mor her har travlt med at få styr på de ting vi har brug for at have med. Det er ikke de store jeg bekymrer mig over, de får helt sikkert en fantastisk oplevelse her i weekenden.....

Min bekymring går på de små, vores 14 mrd gamle præmature tvillinger, Thomas og Ida, som begge bedst kan lide at være hjemme i trygge omgivelser, og stadigvæk absolut ikke bryder sig om alt for mange nye indtryk på en gang. Jeg håber at det kommer til at gå godt, men har ikke været i Lalandia før, og ved ikke hvordan det er at have så små og præmature nogle størrelser med derned.

Hvis der er nogen der har kommentarer til dette indlæg, erfaringer med Lalandia eller med at have sådan et par størrelser med på aktivitetsweekend, vil jeg blive meget glad for at høre jeres råd og tips.

På forhånd tusind tak.

Tvillinger på vej.....

 

(Tegning af Thomas & Ida i maven...)

Den solidariske aftale - velfærdssamfundets fundament – er i fare.

26. Apr 2008 08:42,

                       Et velfærdssamfund opstår ikke af sig selv, men derimod på fundamentet af en solidarisk aftale mellem yderne af velfærdsrettigheder/ goder og modtagerne af velfærdsrettigheder/ goder.  

I Danmark har vi traditionelt et såkaldt universelt, statsstyret skandinavisk velfærdssystem, hvor det altså primært er staten der yder velfærdsrettigheder/ goder og borgerne der nyder velfærdsrettigheder/ goder i den gensidige aftale. Dette har vi valgt for at sikre at alle borgere til enhver tid vil kunne få adgang til velfærdsrettigheder/ goder som skoler, hospitaler, veje, kultur, hjælp til forsørgelse etc Det er heraf ordet universel kommer ind, for grundtanken i systemet er oprindeligt at alle der er del af den solidariske aftale,  har ret til at få hjælp, støtte og forsørgelse af staten såfremt de har brug for det. Til gengæld for denne velfærd skal borgerne tage ansvar for sig selv, sine børn og fællesskabet, og således yde efter bedste evne. Borgeren skal også betale en stor andel af sin løn til den fælles samfundspengekasse, dette kalder vi her i Danmark for skat.

Det danske velfærdssystem bygger altså på en solidarisk aftale om at borgerne mod at betale skat, trygt kan vide, at samfundet vil hjælpe, støtte og forsørge dem, såfremt det bliver nødvendigt.

Det er et grundlæggende princip, at der implicit heri skal være fri og lige adgang til uddannelses-systemet, sundhedssystemet og det sociale systems ydelser, hjælp og støtte, for alle borgere.

Problemet er bare at aftalen bliver og er blevet brudt – rigtigt mange gange – og særligt massivt i de seneste 8 år, hvor Fogh med et de facto flertal i ryggen, har kunnet forme og deformere vores samfund til den knæsatte multihandicappede og plejekrævende størrelse vi nu står med.

Aftalebruddet bliver uomtvisteligt med indførelsen af massiv kontrol, tvang, straf og stigmatisering, i systemet. Det bliver alarmerende når sundhedssystemet privatiseres mens de offentlige hospitaler, uden der følger penge med,  pålægges arbejdsopgaver og tidsfrister som de hverken tids eller ressourcemæssigt har mulighed for at nå, hvilket går ud over både patienter, ansatte og ikke mindst alle andre borgeres følelse af tryghed og solidaritet i samfundet. De offentlige hospitaler kritiseres herefter massivt, for ikke at slå til, hvilket giver incitament til endnu mere privatisering.

Strukturreformen er i sig selv et kunststykke i aftalebruddet af dimensioner, ligesom den manglende indsats overfor samfundets mest udsatte og svage befolkningsgrupper er himmelråbende og tragisk.

Det er absolut nødvendigt at tage problemerne alvorligt – konsekvenserne af et totalt sammenbrud af det offentlige system er ret uoverskuelige, og i bedste fald ildevarslende for fremtidens velfærd eller mangel på samme. Den solidariske aftale må og skal genoprettes og styrkes til alles bedste, for din, min, vores allesammens og for fremtidens skyld.

Opfordring til debat

24. Apr 2008 11:54,

Min intention er at listen over Foghs 5 mest fatale fadæser for folket, skal tjene som inspiration til debat, diskussion, læserbreve i aviser osv. Punkterne på listen bliver skiftet ud, såfremt argumenterne taler for det, så mener du/ I at der bør stå noget andet på de 5 øverste pladser på listen, så skriv og argumenter for det.

Jeg modtager meget gerne input og forslag til listen, og dens indhold. På forhånd tusind tak.

Foghs 5 mest fatale fadæser for folket :

1)      Krigen i Irak, deltagelsen, manglende hjælp til genopbygning, det irakiske folk bløder – hvad nu – og skal EU, FN eller USA være sikkerhedspolitisk overhund i fremtiden? Kan en regering bare ustraffet sende vores land i krig ?

2)      Strukturreformen, centralisering, nedlæggelse af amter, kaos, detaillovgivning, knaphedstyranni, besparelser, social eksklusion, klientelisering, social deroute, ulighed etc.Deformering af og personaleflugt fra den offentlige sektor, forvaltninger, institutioner, plejehjem, skoler, uddannelsesinstitutioner og sygehuse. Udlejring af socialretlige værdier. Stigende fattigdom (På grund af 300 timers reglen og starthjælpen)og tiltagende større huller i det danske velfærdssystem. Politireform, og andre værdiforringelsesreformer

3)      Muhammedkrisen, tørklædedebat, manglende integration, større problemer færre løsninger, international kritik af Danmark, sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark

4) Klima og miljø forringelser, manglende ambitioner i den globale klimaindsats, insisteren på at bruge biobrændsel og dermed brænde vores i forvejen knappe lagre af fødevarer op, som benzin i vores biler.   

5)      Privatisering af velfærdsrettigheder, service og ydelser – Tiltagende forsikringstendenser særligt på sundhedsområdet.   

  

Alt i alt et nyt og ikke særligt trygt eller solidarisk Danmark.

  

Forklaring til ovenstående :

I den tid Anders Fogh Rasmussen indtil videre har siddet ved roret som statsminister i Danmark, har han og hans regering (de facto flertallet) excelleret i utallige fatale fadæser for folket , hvis katastrofale følger systematisk bliver klinisk fjernet fra den realpolitiske dagsorden, gennem en kortsigtet men vedvarende og mediestyret enkeltsagspolitik og gennem et fokus på folkevalgte etisk og solidarisk ansvarlige oppositionspolitikeres privatliv, liv og levned, i et pinligt forsøg på at grave skandaler frem.

Regeringen nægter arrogant og knejsende i dens magtfuldkommenhed, at indlade sig på de debatter og diskussioner som de ansvarlige oppositionspolitikere sætter på dagsorden, for at få et svar fra regeringen på, hvad det er de tror de laver  med vores allesammen samfund - og med hvilken begrundelse de gør det, men desværre henviser de monotont og komatøst igen og igen til, at regeringens mål skam da er at gøre det der bedst for Danmark og den danske befolkning, og at det at det ser ud til at den førte politik har den modsatte effekt, blot er et tilfælde og i virkeligheden sikkert ikke sandt (til trods for at der ligger vægtige beviser herfor).

Det samme tilfælde er ligeledes gældende for sammenfaldet mellem det samfund man ser konturerne af i disse år, og den minimalstat Fogh beskriver i sin bog om hans drøm for fremtidens Danmark. Det siger de i hvertfald. Men det er jo ikke sandt, og det er der (THANK GOD ALMIGHTY) rigtigt mange der efterhånden både har fået øjnene op for, og  vil gøre meget for at bekæmpe.

Regeringen vil meget gerne kunne komme alle deres fatale fadæser for folket ind under det berømte og efterhånden nok så bulede gulvtæppe, men vi skal huske på dem, de fatale fadæser og ikke mindst – igen og igen – huske den danske befolkning på, hvilke fatale fadæser det drejede og drejer sig om, hvad konsekvenserne var og er , hvordan det kan være at det er så vigtigt at få standset den fatale samfundsudvikling regeringen har sat i gang, gennem de sidste 8 år, og meget skarpt og tydeligt fortælle hvad det konkret er SF her og nu, og på sigt  vil gøre anderledes, og hvordan man vil gøre det.

P.s : – til yderlige søgning og information  :

Ovenstående liste over Foghs fatale fadæser for folket er ingenlunde fyldestgørende, da der jo ikke er ubegrænset plads her på bloggen.  Du kan finde utallige lister over de fatale fadæser på Venstres, De konservatives og Dansk folkepartis hjemmesider under overskriften ”Politiske sejre”.
Her vil du også kunne nærstudere hvordan man manipulerer og degraderer borgerne i vores samfund til at være enten ”Hr og Fru Tordenskjold” (ca. 10.000 borgere), Frk Asta H. Ældrebyrdensen ( ca. ½ million borgere) ”Johnny & Connie Lemmingsen” ( ca. 4 million borgere)”Brian og Mona Giderikke F. Nuft (ca. ½ million borgere)” eller ” Terrorist Muhammed og hjernevaskede Fatima” (ca.½ million borgere ). Der henstilles dog til at man skal være opmærksom på at man vil kunne få mareridt og psykiske følger af at blive oplyst om regeringens faktiske menneske- og samfundssyn.
 

Og her er så beviset.......

24. Apr 2008 00:15,

....på at jeg ved landsmødet gik på talerstolen i en af landsmødets debatter, nærmere bestemt den organisatoriske debat, og brød Nyborgkriteriet !

(Jeg  er øjensynligt den føste delegerede fra Nyborg der nogensinde, i de 47½ år partiforeningen i Nyborg har eksisteret, er gået op på talerstolen og har taget del i en landsmødedebat).

Mette Valntin debutterer på landsmødet 2008

 

 

p.s : Billedet er taget af Morten Højby Frederiksen. En stor tak til ham for det.

"Synspunkt" bragt i Fyns stiftidende

23. Apr 2008 10:18,

Tirsdag 23 April 2008

Synspunkt 23.04.2008 04:00

Man skal vide...

Billede  På baggrund af TV 2-dokumentaren "Er du mors lille dreng - 10 år senere" kunne man i TV 2's sene nyheder fredag 18. april høre læger, socialpædagoger, børns vilkår og velfærdsminister Karen Jespersen komme på banen og kritisere kommunerne for ikke at anbringe flere børn, eller om muligt bortadoptere dem hurtigst muligt efter fødslen.

Her mister man for mig at se lynhurtigt fokus og gør en enkeltstående meget kritisabel sag til genstand for en generalisering over samtlige børn- og ungesager.

Familien, der er med i dokumentaren, er ikke en repræsentativ familie for børn- og ungearbejdet i kommunerne i Danmark, og det er derfor ikke muligt at nå frem til en fornuftig og evidensbaseret erfaringsudveksling om indsats og effekt på området, hvis man insisterer på ensidigt at tage afsæt i historien om Århus Kommunes børn- og ungeafdelings forvaltning af denne meget kritisable sag. Udgangspunktet for en frugtbar debat, som kan føre til mere helhedsorienterede, langsigtede løsninger for de omsorgssvigtede børn og unge, må og skal tages i en akkumuleret viden og evidens på området.

Kommunerne er under organisatorisk og økonomisk pres, hvilket forværrer tingene yderligere med et højt sagspres, skuffecirkulærer, inadækvat og usammenhængende lovgivning etc.

Et andet væsentlig element er anbringelsernes effekt i forhold til de mindre invasive foranstaltninger - evidens viser nemlig desværre indtil videre, at der ikke er tegn på, at anbringelser nytter noget - tværtimod tilføres de anbragte børn og unge undervejs i deres mangeårige sagsforløb ofte flere skader og problemer, end de havde, da de kom i systemets søgelys.

Medmindre de svært omsorgssvigtede børn bortadopteres hurtigst muligt efter fødslen, føres den sociale arv og ulighed altså ifølge den viden, vi har om emnet, videre, trods anbringelser uden for hjemmet.

Vi skal passe rigtig meget på med at lade medierne (re)definere og kritisere vores børn- og ungepolitik på baggrund af enkeltsager - her vil ytringsfrihed til offentligt ansatte give et langt mere nuanceret, dynamisk og håndterbart billede af områdets udfordringer og barrierer. De er nemlig sammen med de udsatte børn og familier de virkelige eksperter på området.

Personligt vil jeg ikke være med til at splitte familier ad ved at gøre børn- og ungearbejdet til hastesager, der starter allerede på apoteket, når graviditetsprøven udleveres, men jeg vil gerne være med til, at der i meget grelle tilfælde kan være brug for et invasivt indgreb som bortadoption - kriterierne for denne afgørelse, lovgrundlaget og de socialpsykologiske parametre, man vil sætte op for denne beslutning, bør dog drøftes, belyses og analyseres indgående sammen med eksperter på området, så en sikring mod at ramme "uskyldige" familier med en sådan lovgivning skrives direkte ind i loven og dermed understreges som værende absolut central for det videre arbejde.

I socialt arbejde kan man nemlig ikke nøjes med at tro, man skal vide, og det burde vores politikere og medier blive bevidste om, før de handler hovedløst og i panik til stor skade for dem, som de i virkeligheden ønsker at hjælpe.

mette valentin

SF'er, soc. prof. bach studerende, samfunds­debattør og forfatter 

Nyttige regler for alle forældre med børn i dagsinstitution

20. Apr 2008 07:52,

 1. Børnene skal så vidt muligt afleveres, når institutionen åbner, og de bør først afhentes ved lukketid. 

2. Børnene er også velkommen til at blive så længe, at de kan komme med pædagogerne hjem og hilse på deres familie, evt. overnatte der.

 3. Syge børn modtages selvfølgelig gerne, men det henstilles, at de har mindst 40` i feber, da de eller er for urolige. 

4. Forældrene må under ingen omstændigheder klæde børnene af eller på    eller hjælpe dem med deres overtøj, når de afleverer/henter deres børn, da glæden derved ellers fratages pædagogerne.

 5. Det henstilles til forældrene, at børnene ikke er vaskede og  ikke har rent tøj om morgenen, og at man så vidt muligt forsøger at få dem til at besørge i bukserne, inden de  afleveres i institutionen, da personalet ellers ikke  kan få tiden til at gå med rimelig beskæftigelse. 

6. Det er forbudt at medbringe skiftetøj. Skiftetøj og sutter, som forældrene   låner, kan betragtes som en foræring, der overhovedet ikke skal tilbageleveres.

 7. Vi opfordrer forældrene til mindst at sige farvel til barnet 3 gange, før de går og huske at spørge, om de nu kan undvære dem resten af dagen. 

8. Forældrene bør undlade at komme til forældremøderne, da det alligevel er spild af tid.

 9. Lad endelig være med at læse opslagstavlerne. For det første er der alt for mange informationer, for det andet er det fuldstændig ligegyldige informationer, der står på dem, og for det tredie er det bedre som forældre at leve i uvidenhed om, hvad der foregår i institutionen, og især om, hvad barnet evt. skal medbringe. 

10. Når vi tager på tur, skal børnene altid komme mindst 10 min. for sent, da det passer bedre med den næste bus.

Med venlig hilsen fra personalet

Min personlige SF Landsmøde 2008 dagbog (Fuld version)

19. Apr 2008 01:26,

Onsdag 2 April : Landsmødet nærmer sig efterhånden...

Landsmødet nærmer sig efterhånden med hastige skridt, og som jeg kender tiden, så har den det med at flyve afsted, særligt lige nu, hvor der sker så mange ting. Inden jeg får set mig om står jeg i Falkonercenteret og føler mig nok lidt ydmyg og imponeret, over at være med, og så går landsmødet jo i gang. 600 delegerede har jeg hørt vi bliver. Det er mange.

Men hvad laver man egentligt på et landsmøde ? Ja altså ud over debat, afstemninger, valg til HB og fest lørdag aften ? (Det er bestemt også vigtigt - ingen tvivl om det ) Er tiden lang eller flyver den også afsted der, og hvordan mon det bliver, sådan rigtigt at være med ?

Jeg er også så småt begyndt at bekymre mig lidt over det logistiske i landsmødet, der er nemlig noget med min evne til at navigere og finde den rigtige vej, på egen hånd rundt i storbyer som jeg ikke kender ret godt....

Jeg har ikke været i Falkonercenteret før og jeg har bestilt overnatning et andet sted i Kbh, så jeg må hellere printe og nærstudere nogle krakkort, inden jeg begiver mig afsted. Min mand er begyndt at bive nervøs for om jeg nu kan finde vej, men jeg er fortrøstningsfuld, det skal nok gå. "Hvor der er en vilje er der en vej" sagde en klog gæv jysk kone engang.

For at dulme min mands bekymring, vil jeg dog tage et par ekstra krakkort med derover.

Jeg har her i eftermiddag modtaget en bekræftelsesmail fra Lars Brandstrup, på at jeg er tilmeldt som delegeret fra Nyborg.

Jeg kan godt mærke at jeg begynder at glæde mig til landsmødet, jeg tror det vil gøre stort indtryk på mig.

Torsdag 3 april : Og så er der alt det praktiske...

Da jeg endnu ikke har modtaget bekræftelse på min booking på vandrehjemmet, vil jeg i dag tage kontakt til dem, og sikre mig at der ikke er sket en fejl.

Jeg er også så småt begynde at forholde mig til tøj osv., for jeg vil ikke efterlade andet end mit sengelinned på vandrehjemmets fællessal hvor jeg skal overnatte. Jeg vil tage så lidt med som muligt, og evt benytte mig af en bagagebox eller andet i Falkonercenteret, hvis det er muligt. Det vil jeg også undersøge i dag, Det er jo alt andet lige, væsentligt mere praktisk at have sine ting der hvor man også selv opholder sig.

Jeg har planlagt at medbringe lidt mad til mine sunde og fiberrige mellemmåltider (Jeg fik tvillinger i 2007 og er stadigvæk i gang med at genvinde formen) men har også indstillet mig på, selv at skulle købe det meste af mit mad og drikke ude i byen, eller i Falconercenteret hvis det er muligt (og ikke er vanvittigt dyrt). Der er jo også både nogle middage og frokoster indlagt som punkter på dagsorden for landsmødet, så vi overlever nok allesammen.

Jeg er gået i gang med at printe og nærlæse baggrundspapirer osv fra www.sf.dk til mødet. Jeg vil i de næste par dage overveje hvordan jeg forholder mig til de respektive elementer, og ikke mindst hvordan jeg vil stemme, både i forhold til fremsatte forslag og HB valget.

Jeg vil også bruge dagen i dag på at hente pladsbillet og billet til turen, og så vil jeg ellers bruge noget kvalitetstid sammen med mine børn, og min mand - det skal nemlig også til !!

Dagens rundringninger osv. har ført følgende med sig :

Min bekræftelse på booking på vandrehjemmet var sendt til en forkert email adresse - derfor havde jeg ikke fået den - de sendte en ny, som jeg allerede har modtaget. Jeg forespurgte om der var mulighed for bagageopbevaring på vandrehjemmet, men det var der ikke. Jeg ringede herefter ud i falkonercenteret for at forhøre mig om det var muligt at opbevare sin bagage her, og de fortalte mig at der til SF landsmødet er en garderobe hvor man kan opbevare sit overtøj og sine ting, på eget ansvar.

Falconercenterets øvrige bagageopbevaringsfaciliteter er for hotellets gæster, men det er muligt, oplyste de, ved booking af konferencer etc som dette landsmøde, at booke med betjent garderobe og bagageopbevaring så deltagerne har mulighed for at medbringe og benytte deres bagage.

Det synes jeg ville have været en god ide, for som det er nu, ser jeg ingen anden udvej en at "Travel light" ´- mere "light" end jeg egentligt bryder mig om, men jeg må jo tage det som en udfordring i at pakke så meget som muligt så praktisk som muligt på så lidt plads som muligt, uden det vejer alt for meget.

Fredag 4 April : Hvad laver man mon på et landsmøde ?

Det er i dag de sidste papirer, ændringsforslag osv. offentliggøres på www.sf.dk.  

Jeg har hørt mange sige at jeg godt kan glæde mig til landsmødet, fordi det plejer at være et af årets højdepunktet, kun slået af sommertræffet, som efter forlydende byder mere på sociale aktiviteter, debatter og workshops end landsmødet, som er det mere alvorlige, (næsten) rent politiske møde.

Jeg har svært ved at forestill mig rammen, for jeg har hverken været i Falconercenteret eller til et politisk landsmøde før. Jeg kan forestille mig at der må være nogle mennesker med nogle store koordinationsopgaver, når der skal holdes styr på 600 delegerede + gæster og andre med taleret, der gerne vil deltage i debatterne.

Jeg har selvfølgelig set landsmøder (eller rettere uddrag fra landsmøder) på TV, og har jo også set en del konferencecentre o. lign i mit organisatoriske frivillige arbejde, men det er jo altid noget nyt, det er det også denne gang.

I følge den foreløbige dagsorden starter vi med at blive budt velkommen, hvorefter der er spisning og debat. Det lyder til at det ikke bliver for sent.

Lørdag ser i følge dagsorden ud til at være landsmødets store dag, med afstemninge, beretninger, valg og debatter, krydret med frokost, middag og endeligt lørdag aften, fest. Det kunne godt tænkes at blive sent, men jeg vil meget gerne op og være klar til at deltage i debatten om fremtidens offentlige sektor, søndag formiddag fra 9 - 11. Søndagen indeholder flere debatter, frokost og afslutning i store træk, og landsmødet slutter sidst på eftermiddagen søndag.

Jeg kender altså rammen (dagsorden i hovedtræk) men har ikke før været forsamlet med 599 andre engagerede SF'ere, hvoraf de fleste tilmed har en forsamlingskultur, nogle vaner, mønstre og forforståelser som vi forholdsvis få førstegangsdeltagere nu bliver en del af. Det lader dog til at man er på forkant med at der er kommet så mange nye medlemmer, så jeg tror nu nok der skal være plads til os også.

Fredag 4. April - Lørdag 5. April : Tanker om og holdninger til landsmødedebatterne

Der er 1 debat tema på dagsordenen som jeg vil kommentere uddybende her :

Håb. Forandring. Resultater 

Det betones i landsmødeudtalelsen fra HB, at SF ønsker at modarbejde social ulighed, negativ social arv og sikre at alle unge får en uddannelse som de kan bruge som solidt fundament for deres aktive virke som selvforsørgende produktive borgere i samfundet.. Det kan jeg kun tilslutte mig, men jeg mener at udtalelsen mangler nogle nuancer : 

1. Uddannelse til unge

Det er ikke kun de unge der har behov for uddannelse og en solid forankring i samfundet, det har alle borgere, og der findes desværre mange borgere i dette land som ikke har en uddannelse eller ikke magter at beklæde de job de er uddannet til, på grund af kriser, nedskæringer, samfundets konserverende eksklusionsprocesser, nedslidning, social deroute, alkohol – og narkomisbrug og meget andet.

Det korte af det lange er, at der findes en stor gruppe voksne borgere for hvem den lave SU- sats ikke er en økonomisk bæredygtig mulighed, men hvor der som systemet er i dag, ikke kan tilbydes ordinære uddannelsesforløb, og revalideringsbestemmelserne samtidigt er skærpet radikalt, med den følge at det er blevet noget nær umuligt at få bevilliget revalidering, hvis man da som borger ”overlever” den psykiske terror det er at være en tingsliggjort klient i et kaotisk system hvor der er langt mere fokus på mistænkeliggørende kontrolforanstaltninger, tolkninger og forforståelser, end på borgerens unikke problemkompleks og samfundets mulighed for at støtte og hjælpe borgeren på en helhedsorienteret og langsigtet måde.

Jeg har utallige gange mødt borgere som efter flere års karruseltur i systemet, er blevet så psykisk og socialt nedbrudte, at deres oprindelige, forholdsvis simple problemkompleks, har forvitret sig til en uigenkendelig og dybt betændt identitetskrise, med katastrofale følger for både familie og netværk.

Disse borgere har i 95% af tilfældene haft det tilfælles at de søgte revalidering/ omskoling etc. p.g.a skader/ nedslidning/ uoverstigelige socioøkonomiske barrierer etc.

De er efterfølgende blevet sygemeldte med varierende psykiatriske symptomer, og de kategoriseres ikke længere i matchgruppe 3 som da de henvendte sig første gang, men i matchgruppe 4 – 5, og de er hermed gået fra at have ”væsentlige, men overkommelige beskæftigelsesmæssige problemer som kan løses vha. ordinære foranstaltninger i beskæftigelsesloven, til at have en meget begrænset eller ingen arbejdsevne.

Dog er de ikke dårlige nok til pension, men de er også for skrøbelige og ustabile til at de kan revalideres.

Det er simpelthen for dårligt at behandle borgere der henvender sig for at få hjælp, på den måde, det er ganske enkelt ikke OK ! Vi må bane vejen for opkvalificering, uddannelse og plads i samfundet til alle – ikke kun de unge !!!

Søndag 6 April : Jeg tager mig lige en velfortjent fridag...

Mandag 7 April : Tanker om valg til HB

Der er mange kvalificerede kandidater, og heriblandt en del mennesker som jeg har stor respekt for. De har naturligvis min stemme, fordi jeg ved at de kæmper for de selvsamme værdier og det selvsamme menneske - og samfundssyn som er en central årsag til at jeg er SF'er, med krop og sjæl.

Efter at have nærlæst om hver kandidat til hovedbestyrelsen, er det lykkedes mig at sætte 29 krydser, og da jeg jo som delegeret i følge SF's hjemmeside "kun" skal stemme på mellem 10 & 20, er der en del som skal skilles ud. Jeg håber og forventer at nå frem til med mig selv hvem det er der alligevel ikke skal have mit kryds på landsmødet, men ville helst sætte alle 29 krydser, for det er mange velkvalificerede ildsjæle med pondus og personlighed der stiller op. Der er mindst 29 kandidater som, for mig at se, alle uden tvivl, vil kunne tilføre SF en drivkraft og nogle frugtbare, innovative ressourcer, både i form af nye HB kandidater og i form af de prøvede og mere erfarne, HB kræfter, hvis drivkraft og virke sammen med vores 23 folketingsvalgte politikere, vi alle så det fantastiske resultat af efter sidste valg.

Jeg er utrolig glad for at se hvor mange ildsjæle der stiller op i den politiske kamp for et forbedret samfund, med øget lighed og solidaritet, mere samfund, og mindre stat. Dette er alt sammen sager jeg er fuldt ud enig i og går ind for.

Tirsdag 8 April : Dagens bestyrelsesmøde i SF Nyborg,

Der skal være bestyrelsesmøde i min lokale pariforening, Nyborg, her til aften. På dagsorden er landsmødet, herunder gennemgang af papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg.

Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad vi kommer frem til under dette punkt.

Kl. 22:00

Det var et rigtigt positivt bestyrelsesmøde der blev afholdt i SF Nyborgs lokaler i Nyborg, her i aften fra kl 19:00 til 21:00.

Der var i hovedtræk enighed om, hvad vi mente i forhold til de forskellige ændringsforslag og valg, og det var en både god og tilpas afmålt debat der fulgte i bestyrelsen efter fremlæggelsen af hvert punkt. De længste debatter udspandt sig omkring opstillingsform og EU forbehold, men der var god konsensus og overvejende enighed i partiforeningen.

Der var i slutningen af møde tale om at lave et 1. Maj arrangement efter talerne i 3F - et arrangement som skal foregå i vore lokaler i Kongegade. Dette arrrangement ved jeg dog ikke om bliver til noget, men da der er baggrundsgruppemøde med vores byrådsmand 28 april, vil jeg da spørge nærmere til det.

Jeg trådte forresten ind i bestyrelsen, da et medlem trak sig pga andre forpligtigelser. Jeg glæder mig til at lære en hel masse af de mange dygtige og erfarne mennesker der sidder i bestyrelsen nu, og har et indgåede kendskab til SF Nyborgs historie og fundament, både politisk set og i forhold til den lokale forankring forstået som opbakningen blandt lokale vælgere.

Onsdag 9. April : Storkredsformøde til Landsmødet

Der er kommet en invitation til formøde for delegerede og gæster i forbindelse med  landsmødet i weekenden. På dette formøde i storkredsen skal papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg gennemgås og vi vil som hhv delegerede og gæster, få lejlighed til at danne os et overblik over, hvorvidt der er en eller flere fynske vinkler/ linier på de respektive områder og i den overordnede konsensus vi kommer ( eller ikke kommer) med.

Det lyder spændende, jeg glæder mig.

Kl. 22:00

Det var et møde, hvor de samme punkter som blev drøftet i bestyrelsen i Nyborg i går, blev gennemgået og debatteret.

Der var ikke den store uenighed, men særligt én interessant ting som berører en af mine personlige mærkesager, dyrevelfærd, det falder nemlig indenfor samme policyområde, nemlig miljø :

* Sofus Ryge Petersen fra Odense har stillet ændringsforslag til HB's landsmødeudtalelses klimapunkt. Der mangler nemlig miljø, naturbeskyttelse osv i vores politik, det mener jeg også. SF er et grønt parti - ikke kun et klimaparti. Miljø bør inddrages i SF politik. Jeg mener yderligere personligt, at dyrevelfærd bør på SF's grønne dagsorden også.

Jeg bemærkede i slutningen af mødet at jeg havde noteret mig, at der ikke var lagt papirer eller debat ud til dagsordenspunktet "Fremtidens offentlige sektor" Folketingskandidat Karsten Hønge, som var gæst fra FT, ved mødet, svarede at der under dette punkt, søndag kl. 09:00 - 11:00,  vil komme 3 meget centrale debatindlægsholdere - og sparke den meget vigtige debat vi skal have her, godt i gang. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Karsten Hønge kom også hen og snakkede med min partiforeningsbestyrelseskolega, næstformand Flemming og jeg, om hans forslag til os, på storkreds GF, om at han vil komme ned til et arrangement hos os i nyborg, eller være vært ved en SF Nyborg medlemstur til Christiansborg. Det var særligt det sidste vi talte om, og alle 3 var ret interesserede i.

Jeg håber det bliver til en realitet arrangementet, for det kunne være rigtigt spændende, som nyt eller gammelt medlem, at komme på sådan en tur.

Torsdag 10 April : Sidste tanker og overvejelser inden landsmødet

"Spændende Landsmøde forude..."

Uanset om man som jeg er ny, eller er erfaren SF landsmøde deltager, vil årets landsmøde uden tvivl blive spændende, fordi det slet ikke kan undgå at blive anderledes. Ligesom hele folketingsgruppen har fået anderledes vilkår efter den er eksploderet i vækst, er medlemstallet jo som bekendt også ligeledes steget eksplosivt, og det har jo betydet at vi nu er langt flere delegerede end nogensinde før, hvilket har givet landsmødet helt nye vilkår og rammer. Nærmere bestemt, som bekendt, Falconercenteret på Frederiksberg.

De sidste par ugers optakt til landsmødet, lokalt, regionalt og fra centralt hold, synes jeg har vist mig, at det ser ud til at blive et utroligt spændende landsmøde, på mange måder.

Der skal være valg til HB til dette landsmøde, samt andre vigtige emner som EP valg program, arbejdsplan og HB udkastet "Håb. Forandring. Resultater". hvilket medfører en noget øget bevågenhed og interesse i sig selv. Samtidigt kommer der både nye og gamle ildsjæle og andre aktive medlemmer til dette af format uprøvede men meget omtalte og pressedækkede landsmøde i SF, hvor hvert et ord vil kunne bruges som skyts mod eller styrke til SFs realpolitiske arbejde i folketinget, HB, regionalt og lokalt. 

SF er tilmed, som alle ved, i den samlede danske verdenspresses konstante søgelys, og såvel oppositionssamarbejdspartnere (i en vis grad) som den siddende regering ( i særdeleshed) har travlt med at "finde noget på os" hvis de kan. Det er politik, det er forståeligt nok, sådan er det. SF'ere er kendte eller berygtede (alt efter synsvinklen) for at være "Intellektuelle Idealister" - At have lige så mange forskellige nuancer i det fælles policyfokus, værdier og menneskesyn, som vi er medlemmer, hvilket med andre ord vil sige at variationen af indholdets fokus, i debatterne er stor og nuaceret. Mangfoldigheden stortrives i det hele taget i SF, det er det indtryk jeg har fået, og jeg forventer derfor at der er dejligt meget debat og berigende gensidig udveksling om politik og handling på landsmødet. Der ser også ud til i SF at være et reelt og direkte medlemsdemokrati, hvor innovative tanker og ideer på tværs af strukturer og niveauer i partiet - særligt på møder som landsmødet her, får fodfæste og bliver en realitet i partiets videre politik. Det glæder jeg mig til at opleve mere af, i det store format, som det uden tvivl bliver, dette SF landsmøde 2008. Et spændende landsmøde - det bliver det !!

Fredag 11 April : Ankomst til landsmødet 2008 - indtryk og tanker

Landsmødet startede for mit og ca 50 andres vedkommende med et introkursus for førstegangs landsmødedeltagere. Her blev vi informeret om dagsorden, procedurer for debatter, afstemninger, valg osv.

Kl. 17:40 åbnede næstformand Jakob Nørhøj landsmødet, og efter en dejlig fællessang (Når jeg ser et rødt flag smælde) kom Charlotte Fich og Ole Kibsgaard på scenen og gav 2 fantastiske numre for os. Så var den gode stemning lagt, ingen tvivl om det.

Kl. 18:oo trådte vores formand Villy Søvndal, under stående bifald, på scenen. Han åbnede op med at cementere SF's position i dansk realpolitik, SF's holdning til integration, hans egen retorik omkring Hitz - butz - tahrir - han talte om Eu - Lissabontraktat, kommunal, regional og europaparlamentsvalg, og endeligt talte han om visioner, de specifikke udfordringer SF skal knokle videre med nu, og alle de mange store og nødvendige opgaver der venter forude.

Hans tale blev fulgt af endnu en stående applaus, og herefter var der en række formalia der skulle ordnes, herunder valg af dirigenter, referenter, stemme og mandatudvalg, samt godkendelse af hhv forretningsorden og dagsorden. Vi spiste allesammen en dejlig middag i form af en stående buffet, og genoptog derefter selve mødet, hvor næste punkt var plenumdebat og afstemning om politisk beretning og politiske udtalelser.

Det var spændende at følge debatten, men det var ærligt talt en smule forstyrrende med de mange journalister, kameraer og mikrofoner overalt, der var også en del snak og uro som gjorde det svært at høre dem, der ikke talte specielt højt og tydeligt oppe på talerstolen

Selve Falconercenteret er et stort og flot sted, men det var dyrt at købe øl, vand kaffe osv der, det var lidt ærgerligt. Til gengæld var der masser af isvand.

Det havde været en lang dag, så jeg tog tilbage til vandrehjemmet kl 22:30 i selskab med nogle af de andre delegerede som også overnattede på Danhostel. Jeg skulle overnatte på et såkaldt fællesværelse, hvor der i forvejen var 3 spanske og 2 amerikanske piger. Jeg var træt men også fyldt op af de mange nye indtyk, så inden jeg gik til ro, gik jeg mig en lille tur, langs kanalen, hvor jeg fik klaret hovedet for dagens mange nye input og informationer.

12 April : Jeg gik på talerstolen og brød "Nyborgkriteriet" 

Mødet blev genoptaget lørdag KL 09:00. Jeg ankom sammen med nogle andre ved 08:30 tiden, og havde god tid til at få en kop kaffe, hilse på nogle af de utroligt mange jeg lærte at kende på intromødet i Fredericia i februar, og trække lidt frisk luft inden klokken ringede ind for samling igen.

Kameraer og mikrofoner var allerede tændt, og KL. 09:00 gik dagens første taler på talerstolen, for at fortsætte debatten fra fredag aften.

Efter afstemning gik vi over til at snakke om Europaparlemetsvalg, HBs programudkast blev præsenteret af Jakob Nørhøj, og vores utroligt dygtige EU parlementariker Margrethe Auken, fremlagde herefter sin politiske beretning fra Europaparlementet. Debatten der fulgte var ikke speciel lang, og det virkede meget om at det kun er relativt lille fåtal af vores medlemmer der interesserer sig for dette arbejde. Det er ret ærgerligt, for der sker mange store ting i EU som vi med fordel vil kunne inddrage i vores nationale og lokale politiske kamp for socialismen.

Jeg ville gerne have været på talerstolen i denne debat og tale om hvorfor de socialretlige værdier må og skal sikres i EU hvis vores velfærdssamfund skal kune bestå i lyset af den frie arbejdskrafts (og dermed velfærdsydelsernes) vandring over landegrænserne. Jeg nåede dog ikke at aflevere en af de til formålet udleverede sedler ved dirigentbordet, før debatten blev lukket. Der var til gengæld en overraskende men meget varmt velkommen taler under denne debat, det var Gert Petersen. Han talte om hvor radikalt samfundet har ændret sig siden 1972 hvor vi var imod EF - det globale samfund anno 2008 har brug for et samlet, folkets europa, derfor har SF ændret standpunkt i EU sagen over de seneste 10 - 15 år, fordi vi ikke kan undgå at blive påvirket af og være en del af europa, vi er ikke en lille luket andedam, vi er en del af den globale landsby.

Gert Petersen blev fulgt ned fra talerstolen af et stående applaus fra hele landsmødesalen, den 81 årige eks-formand viste at han trods sin høje alder, stadigvæk er 100 % åndsfrisk og aktiv i kampen for at skabe et bedre Danmark, et bedre Europa og en bedre verden. Det var både stort og rørende at se og høre Gert Petersen, og det vil helt sikkert stå som et af de største minder fra landsmødet 2008, i min hukommelse

Efter EU parlementsvalg var der frokost - dejligt for jeg var sulten.

Til frokost fik vi en stående buffet, serveret 2 forskellige steder i Falconercenteret.

Vi var både når vi spiste og frokost, og særdeleshed i landsmødesalen, delt op i storkredse og regioner, og det var faktisk lidt ærgerligt for det sociale rum som på den måde var lidt unødigt rigidt, man kan ikke sidde hvor og ved siden af hvem man vil, cirkulere og sidde ved nogle forskellige mennesker så mangfoldigheden der trives i lokalområderne også krydres af den mangfoldighed der findes på tværs af storkredse, regioner og kommuner, mellem alle SF'ere.

Efter frokosten var der en meget rørende og smuk international  tale  fra Amro Alhourani, som er palæstinensisk ambassadør, og efter et stående bifald til ham fra hele landsmødesalen, trådte Emilie Turunen, nyvalgt formand for SFU, op på talerstlen.

Hun leverede et meget rosende og politisk talentfuldt indlæg, hvor hun sluttede af med at love at SFU som nu er Danmarks størtste politiske ungdomsorganisation, fortsat vil arbejde aktivt for SF's mærkesager gennem aktioner, happinings, og meget mere, samtidigt med at SFU fortsat vil stå for den sjove vinkel og fornyelse, som det altid har gjort.

Emilie Turunen modtog salens fortjente stående bifald og blev også rost af vores landsformand Villy Søvndal.

Herefter forelagde Næstformand Jakob Nørhøj HB's organisatoriske beretning arbejdsplanen for 2008 - 2010, samt ændringsforslag hertil, og dette fulgtes op af en plenumdebat, hvor jeg som antydet i overskriften, brød "Nyborgkriteriet" og for første gang gik der altså en delegeret fra Nyborg på talerstolen til et landsmøde. Jeg takkede for den varme velkomt i den store SF familie og understregede hvor meget man får ud af at sende nye medlemmer på introkursus med Ingrid og Hans, hvor meget medlemsdemokrati og indflydelse der rent intentionelt er indlejret i SF's organisation som den allerede er, herunder SF planets debat- og bloglinks etc. Det var nu slet ikke så svært som jeg havde frygtet, fordi jeg, selvom jeg har holdt mange taler, aldrig før har holdt tale på et landsmøde for SF.

Efter godkendelse af HB's organisatoriske beretning, var det tid til en kaffepause, før der skulle være workshop resten af eftermiddagen.

Jeg havde meldt mig på Workshoppen om Velfærdssamfundet, en workshop som handlede om velfærdssamfundets aktuelle udfordinger hvad angår løn, arbejds og organisationsvilkår for offentligt ansatte. Astrid Kragh (MF og ældreordfører for SF) og Ôzlem Cekic (MF og socialordfører for SF) stod i fællesskab for denne workshop, hvor vi hørte om en frontmedarbejders og ikke mindst hendes borgeres vilkår i Danmark anno 2008, samt om en sosuassistents helt urimelige ansættelsesvilkår og herunder om den håbløse BUM model, som desværre benyttes af alle landets kommuner.

Vi udarbejdede spørgsmål og besvarede ligeledes spørgsmål - inden workshoppen sluttede af kort inden festmiddagen skulle begynde KL. 19:00.

Det var en rigtig god og informativ workshop som dog af hensyn til den korte tid, manglede noget mere tid til debat og drøftelse i plenum på workshoppen.

Selve festmiddagen startede med lækkert anrettede gravede laks som forret. Efter forretten var der til hovedret buffet i lobbyen lige udenfor landsmødesalen, hvor festmiddagen blev afholdt. Desværre havde man kun lavet 2 udleveringssteder af kød, hvilket betød at vi allesammen spiste på skift, og mange fik hel eller delvis kold mad, før de kom ind med den. Selskabet blev også brudt op på en lidt forstyrrende måde af al den ståen i kø og venten.

Som underholdning før og under festmiddagen holdt Ida Auken en ganske humoristisk monolog- det var ret godt - og efterfølgende optrådte AndyOP med politisk rap.

Efter middagen spillede så aftenens band Gypsies op til dans, men da det var meget højt,  heller ikke just var min musiksmag, forlod jeg som de fleste andre festsalen, og gik ud i lobbyen.

Jeg snakkede med nogle forskellige mennesker og hyggede mig et par timer, inden jeg slog følge med et Odensemedlem, Bodil, og tog tilbage til vandrehjemmet for at få en god nats søvn.

Søndag 13 April : Gæstetalere, afstemninger, afslutning

Jeg ankom sammen med andre fra vandrehjemmet, til Falconercenteret Kl Ca. 08:30, efter først at have deponeret min bagage på Hovedbanegården i København.

Dagens første punkt på dagsorden var "Fremtidens offentlige sektor og overenskomst" . Efter et indledende indlæg fra Ole Sohn, tog først Connie Krukow (formand for dansk sygeplejeråd) ordet og fortalte om hvordan fremtidens og nutidens aktuelle offentlige sektor ser ud med hendes øjne. Efter et stående applaus tog Dennis Kristensen fra FOA  over og afholdt et ligeledes seriøst og velunderbygget indlæg, som Henning Pedersen fra BUBL fulgte op, hvorefter der var tid til spørgsmål til panelet fra salen af.

Kl. 11:00 trådte Tibets eksil udenrigsminister, Kesang Y. Takla op på talerstolen og greb os alle om hjertet med en meget sober men også hudløs og gruopvækkende fortælling om det tibetanske folks vilkår under Kinas brutale overmagt. Da hun forlod talerstolen var det til stående klapsalver og med en spontan hilsen til det tibetanske folk fra samtlige SFs medlemmer i Falconersalen, i form af vores orange stemmesedler som vi alle løftede og vinkede med, til det utroligt stærke og ydmyge menneske der har dedikeret sit liv for sin sag og sit folks ret til at tænke selv.

Inden frokost startede dagens afstemninger, som alle forløb i rimelig fredsommelighed. Der var valg til HB som måtte gå om, på grund af procedurefejl, hvilket betød at vi måtte udfylde nye stemmesedler allesammen.

Jeg spiste en dejlig frokost sammen med Inger fra intromødet, og nåede også at få lidt frisk luft inden mødet startede igen.

Efter frokost var der afstemninger om de politiske udtalelser, og herefter gik vi direkte over til afstemning om de organisatoriske udtalelser, regnskab osv. Resultatet af HB valget blev også offentliggjort, og jeg kunne se at de fleste af mine kandidater var kommet ind, så jeg var godt tilfreds. Villy Søvndal blev enstemmigt og uden modkandidat naturligvis valgt som vores formand igen.

Landsmødet formalia var således afsluttet og vi ventede kun at høre Villys afsluttende tale til os allesammen.

Villy holdt en rigtig god og medrivende tale for en efterhånden godt brugt flok af trofaste og engagerede medlemmer, som efter et langt landsmøde væk fra familier, børn og dyr, nu trængte til at vende næsen hjemad med al den nye inspiration, gejst og iver i behold.

Jeg forlod Falconercenteret kl. ca. 15:00 efter at have sagt farvel til de fleste af dem jeg havde mødt.

KL 18:00 kom jeg efter en 1½ times togtur + 30 minutters buskørsel, endeligt gående ned af villavejen hjemme i Bondemosen på Østfyn. Mine 2 store drenge kom løbende mig i møde, og efter at have krammet med og hilst på de store, gik jeg indenfor hvor mine tvillinger på bare 13 måneder ventede mig sammen med børnenes far, min kæreste, Allan.

Aftenenen gik til og med familien. Det var dejligt at være hjemme igen.

Nu skal indtrykkene synke ind og udtrykkes i den næste tid, jeg håber det bliver muligt at komme til mange flere landsmøder , og jeg glæder mig meget til fortsat at knokle for at SF's vision, værdier og samfundsanalyse bliver bærende for fremtidens Danmark, Fremtidens europa og Fremtidens verden.

Landsmøde epilog 1: Hvordan med København og nydanskerne ?

En ting jeg både under og efter landsmødet særligt bemærkede mig ved København, var at al den rengørings og sanitetshjælp jeg så, blive udført af mennesker med en anden etnisk herkomst end dansk.

På vandrehjemmet bemærkede jeg at både rengørings - og en del af køkkenpersonalet kun talte gebrokkent engelsk og iøvrigt var af anden etnisk herkomst end dansk. De bukkede og undskyldte sig meget hvis de kom i vejen for nogen.. I reception og bar var der omvendt øjensynligt kun etniske danskere ansat.I Falconercenteret oplevede jeg ligeledes det lavest rangerende personale værende af anden etnisk herkomst end dansk, og det øverst rangerende værende af etnisk dansk oprindelse, og minsandten om ikke det tilmed på Hovedbanegården var det mest udstillede og massive synlige billede på samfundets tiltagende udlejring af sine fundementale medmenneskelige og etiske værdier, i form af adskillige nydanskere, beskæftiget med at rydde op og gøre rent efter rejsende.

Jeg følte mig skidt tilpas ved at blive bukket for af disse mennesker, og ikke mindst ved fraværet af etniske danskere blandt dette gulvpersonale i vores servicesamfund. Det er urimeligt og lodret forkert på den måde at udnytte og udstille nye borgere på denne måde - det kan vi ikke være bekendt. Er vi virkeligt ved at se samfundet blive delt op i et "os" og "dem" - har regeringen og Pia allerede opnået det ? Det er der desværre noget her der tyder på.  

Jeg må tilstå at jeg ikke ved meget om København eller for den sags skyld om Københavns håndtering af integration og uddannelse af nydanskere, eller hvorvidt det billede jeg synes at se tegne sig, var noget generelt eller noget specielt.

Men jeg vil gerne vide det, så hvis du ved, mener eller har hørt noget om dette er du meget velkommen til at skrive en kommentar -på forhånd tusind tak.

Landsmøde epilog 2 : Fra landspolitik til lokalpolitik- mangfoldighed og konsensus

Jeg har tænkt lidt over hvordan man mon sikrer både konsensus og mangfoldighed, mellem de beslutningstagende landsmøder, i et partipolitisk frivilligt arbejde, hvor de fleste deltager og er med, fordi de har nogle etiske og moralske tungtvejende grunde til det, grunde som tager afsæt i specifikke personlige politiske brændpunkter, men har et fælles overordnet værdi - menneske og samfundssyn.

Efter at det, på landsmødet blev slået fast, hvilke policyområder og værdier SF vil sætte fokus på i det parlementariske arbejde, frem til 2010, er det altså så nu op til de lokale partiforeninger, storkredsene og regionerne at følge dette til dørs i det lokale og regionale politiske arbejde, samtidigt med at det fokus som man i forvejen har lokalt og regionalt, bevares og om muligt kobles med arbejdsplanens specifikke fokuspunkter.

Der er bare lige det med os idealister, vi vil jo helst redde hele verden, og vi har jo som nævnt disse personlige brændpunkter i vores politiske engagement, hvor vi mener at der bør gøres noget konkret rent poltisk - nu. Men hvad nu, hvis de brændpunkter man selv har, ikke stemmer overens med arbejdsplanens fokuspunkter ? Det gik jeg og tænkte lidt over, og kom frem til med mig selv, at så har man stadigvæk mulighed for, gennem udvalg, netværk, lokalt, regionalt og via debatter osv på nettet, at arbejde for sine politiske brændpunkter, samtidigt med at man hjælper til med kontinuerligt at synliggøre de specifikke fokuspunkter i arbejdsplanen frem mod 2010, så ingen er i tvivl om, hvad SF's mærkesager er, og hvorfor disse mærkesager er vigtige at sætte på den realpolitiske dagsorden.

Jeg har f.eks det socialpolitiske område som et poliisk brændpunkt, og omsættes det til fokuspunkterne Ældre, Klima og Folkeskolen ser jeg mulighed for at påvirke socialpolitikken både gennem et fokus på ældre og gennem et fokus på folkeskolen. Begge er områder der i den grad mangler opmærksomhed og plads på den realpolitiske dagsorden i dag, fordi interessenterne er svage grupper, uden vedvarende gennemslagskraft.

Det kan jeg sagtens brænde for, det er jo en del af "min" sag. En anden mærkesag jeg har kæmpet for i mange år, er en effektiv og langsigtet indsats mod mobning, noget der falder naturligt ind under fokuspunktet folkeskolen, og dermed også kan siges at være dækket ind.

Klima og miljø har sammen med dyrevelfærd været brændpunkter længe, så der behøver jeg ikke at tænke fokuspunkter og personlige politiske brændpunkter sammen.

De overordnede mål er vi enige om i SF - og jeg vil under alle omstændigheder bevare mit høje engagement i kampen for at få centrumvenstre alternativet til magten, så det lange seje arbejde med at få udbedret VKO regeringens skader, kan gå i gang.

Jeg glæder mig til at være en del af dette videre arbejde  henimod de kommende kommunal og regionsvalg næste efterår, hvor SF's fremgang uden tvivl forplanter sig til disse strukturelle niveauer også, og gør det muligt at føre en solidarisk, ansvarlig, grøn og medmenneskelig politik i størstedelen af landets kommuner og regioner.

Landsmødet 2010 vil efterfølgende være en glimrende lejlighed til at gøre status og følge op på alt det der sker i denne skelsættende tid,.

Næste år har SF 50 års fødselsdagsfest, hvilket da skal fejres behørigt - det bliver en herlig fest over hele landet og sikkert også et eftertragtet landsmøde at deltage i, på grund af jubilæet. Da der næppe kan komme 20.000 medlemmer med til landsmødet 2009, vil der desværre sandsynligvis blive en del rift om pladserne som delegeret, gæst og tilhører næste år - jeg glæder mig til at se hvordan partisekretariatet griber jubilæet an, og sikrer at alle SF'ere kommer med til festen (i overført betydning)..

At være delegeret på landsmødet 2008 var en stor og skelsættende oplevelse, som jeg fik mange rigtigt gode minder med hjem fra. Tak for det.

 

STOF TIL EFTERTANKE

17. Apr 2008 08:21,

En kvinde fortæller:

En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. 

Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri.
Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. 

Hun købte det første gang, vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. 

Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til et særlig lejlighed. Godt! 
Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj, hans kone skulle have på til begravelsen. 

Hans kone var lige død. 
Han vendte sig mod mig og sagde:
Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du lever er en særlig lejlighed. 

 

Jeg tænker stadig tilbage på disse ord - de har forandret mit liv.

Nu elsker jeg mere og gør mindre rent. 

Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven. 

Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. 

Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus. 
Jeg gemmer ikke noget væk længere. 

Jeg bruger mine krystalglas hver dag. 

Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. 

Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. 

Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. 

Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller gøre det NU. 
Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste, at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro, hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. 

Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab. Det ville være alle disse små ting som ikke var i orden, som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær. 

Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. 
Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". 
Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem. 

Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt. 

Lov om begrænsning af grovheder og om ændring af tiltale- og omgangsformer på offentlige kontorer m.v.

16. Apr 2008 23:50,

        

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

stadfæstet følgende lov:

 

§1. Der indføres venlighed i den offent-

lige forvaltning.

Ved >venlighed< forstås forskellige ud-

tryk fra den offentligt ansattes side, der

lader kunden (tidligere; klienten) få den

opfattelse, at der fra den offentligt ansat-

tes side er tale orn forskellige grader af

forståelse for kundens (tidligere: klien-

tens) situation eller synspunkter.

Stk. 2. Kropsudtryk

a) Smil. Smilet, der afstedkommes ved

kombineret, sammentrækkende bevæ-

gelse af kindernes muskulatur, hvorved

tænderne blottes og Iæberne trækkes no-

get tilbage fra normalt leje, bør finde pe-

riodisk anvendelse omgangen med kun-

den (tidligere: klienten.

b)   Nik. Nikket, der fremkommer som et

resultat af et træk i hagens muskler og en

samtidig slappelse i nakkens, hvorved

der opstår en sænkning af anslgtet, kan

fremover anvendes til at udtrykke enig-

hed med kunden i visse af denne frem-

satte synspunkter eller foregiven accept

af samme.

C)   Hovedrysten er indtil videre indstillet.

d)   Pegefingeren, der tidligere anvendtes

til bankende bevæge1ser mod panden el-

ler drejende bevægelser mod tindingen

bør kun anvendes til pegning på stiplede

linjer eller udgange, eventuelt i kombina-

tion med en af de under a) eller b) be-

skrevne funktioner.

C) Håndtryk og skulderklap kan finde

begrænset anvendelse.

Stk. 3. Verbale udtryk.

a)   Benægtede udsagn er indtil videre

afskaffet (jvfr. *§ 1, stk. 1, afsn. C.) Det

hedder fremover ikke >Aldrig i livet< eller

>De må have spist søm< men eksempelvis

>Deres sag vil nu gå videre til bedøm-

melse i udvalg<

b) Bebrejdende eller irettesættande ud-

tryk finder ikke 1ængere anvendelse.

>Og den slags vil De spilde vores tid

med?< afløses af udtryk som >Vi forstår

så udmærket Deres situation.< eller >Jeg

ville selv have gjort det samme i Deres

sted.<

C) Udtryk for medfølelse over for kunden

kan finde begrænset anvendelse. Det tid-

ligere anvendte De må ikke være rigtig

klog. afløses af .Man kan se at denne sag

har taget på Dem. eventuelt udbygget

med et .Vil De ikke sidde ned?.

Stk. 4. Andre udtryk for venlighed.

a) Udlevering af lommetørklæder til grædende

kunder. (papir eller ceilstof) Udle-

veringen bør kun finde sted i tilfælde

hvor ingen af de ovenfor beskrevne meto-

der har vist sig effektiv.

b)   Drops til børn. Disse kan tænkes udle-

veret i de tilfælde hvor barnets tænder er

tilfredsstillende stand og mod kvirtering

fra forældre eller værge

C)   Kiap til hunde. Sådanne kan gives,

hvor hunden i øvrigt er adgangsberettiget

til offentlige kontorer og fri for srnitte.

Det påviler kunden at forevise de nød-

vendige attester, før klap kan finde sted.

Den enkelte ansatte på det offentlige kon-

tor træffer selv afgørelse om, hvorvidt det

er stridende mod hans/hendes overbevis-

ning at berøre hunde.

2. Grovheder fremsat før denne lovs

ikræfttræden tilbagekaldes senest 1. april

2008

St.k. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte

regler tor gennemførelse af bestemmel-

sen § 1, stk. 1.

3. Loven træder i kraft ved bekendt-

gørelse i Lovtidende.

Givet på Christiansborg slot den 24. marts 2008

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

 MARGRETHE R.

Indenrigsmin. 3. a.kt.j.r 2409-04/ 2008mv.

Bevar den sunde sindsyge !

15. Apr 2008 18:50,

1. Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller på, og peg med en
hårtørrer på forbipasserende biler. Hold øje med, om de sænker farten.

2. Kald dig selv over samtaleanlægget uden at forvrænge stemmen.

3. Når nogen beder dig om at gøre noget, så spørg altid, om de ønsker
pommes frites til.

4. Stil din skraldespand på skrivebordet, og mærk den "Ind".

5. Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre uger. Skift til
espresso, når alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.

6. Skriv "For seksuelle ydelser" på alle dine checks.

7. Afslut alle dine sætninger med "i henhold til profetien".

8. Drop enhver brug af tegnsætning.

9. Hop så vidt muligt i stedet for at gå.

10. Spørg folk, hvilket køn de har. Grin hysterisk, når du hører svaret.

11. Sig "ud af huset", når du køber mad i en drive-in-restaurant.

12. Syng med, når du er i operaen.

13. Gå til digtoplæsning, og spørg, hvorfor digtene ikke rimer.

14. Hæng myggenet over din arbejdsplads, og spil tropiske lyde hele dagen.

15. Sig til dine venner, at du ikke kan komme til deres fest fem dage i
forvejen, fordi du ikke er i festhumør.

16. Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn, "Rock Hard".

17. Råb: "Jeg vandt, jeg vandt", når der kommer penge ud af pengeautomaten.

18. Råb: "Løb for livet, de er sluppet løs", mens du løber mod
parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk Have.

19. Sig til dine børn over middagen: "Vi er desværre nødt til at
afskedige en af jer på grund af økonomien."

Og den sidste metode til at bibeholde en sund sindssyge ...

20. Giv en kopi af denne tekst til dem du kender, og få dem til at smile - det
kaldes terapi.

Et digt til min mor

14. Apr 2008 23:31,

Min elskede lille mor
 
Jeg kan aldrig mere finde hende
hun er væk for altid
- min mor
 
Om jeg så ledte
i alverdens oceaner og lande
Kravlede over høje bjerge
og ned i dybe huler
og ledte efter hende
under enhver en lille sten
så ville jeg aldrig nogensinde
kunne finde min mor igen
 
Og selv hvis jeg råbte
af mine lungers fulde kraft
at jeg sådan længes efter hende
og slet, slet ikke kan undvære hende
at jeg under ingen omstændigheder  er parat til denne sorg
dette savn som jeg skal bære tungt i hjertet med mig
for altid ... i hele resten af mit liv
Uanset hvad jeg kunne finde på at gøre
ville hun aldrig kunne høre mig
og komme til mig
og trøste mig igen
 
- min elskede lille mor er død
 
Selv sidder jeg magtesløs tilbage i min dybe sorg
og stirrer på det indre billede af min elskede mor
som kommer mig smilende i møde
igen og igen
................
 
Mette Valentin /2008
 

En voldsom start på livet

14. Apr 2008 23:01,

Begyndelsen:

Onsdag 31. januar om aftenen, fik jeg  kraftige veer.

Jeg var 28 uger henne i graviditeten, så det var jo alt for tidligt !

Sammen med min mand tog jeg ind på fødegangen, på Odense universitetshospital med det samme. Vi var meget bekymrede for vores tvillinger, og vidste ikke, hvad der nu kunne komme til at ske.

På fødegangen blev vi heldigvis beroliget med, at vores tvillinger sandsynligvis ville overleve, hvis de kom nu. Jeg fik noget vehæmmende medicin og en indsprøjtning med lungemodner til babyerne i min mave.

Heldigvis standsede veerne, men jeg havde åbnet mig 1½ cm, og blev derfor indlagt på svangreklinikken.

Afd. D5- Svangreklinikken:

Da jeg havde ligget på svangreklinikken i 2 uger, fandt lægerne ved en rutineskanning ud af, at Ida ikke var så stor, som hun skulle være... Jeg blev tilbudt en samtale med en sygeplejerske og en læge fra H5, så jeg kunne forberede mig på, hvad der skulle ske, for det lå helt fast, at babyerne ville blive født for tidligt, præcis hvor meget for tidligt, vidste vi dog ikke noget om endnu.
Det var dejligt og befriende at tale med dem fra H5, for de beroligede mig, og jeg fik et indblik i, hvad det vil sige, at have et/ eller flere børn som er for tidligt fødte, og derfor skal tilbringe den første tid i deres liv, på en neonatalafdeling.
Jeg blev også tilbudt at komme ned og se afdelingen, men det havde jeg ikke lyst til. Jeg blev herefter skannet hver 2. dag, og efter yderligere 2½ uge, blev min mand og jeg, i fællesskab med lægerne, enige om, at det var tid til at tvillingerne skulle tages ved kejsersnit, næste dag...Om aftenen  tog jeg med min mand hjem til vores 2 store sønner, for at forberede dem på, hvad der nu skulle ske, og for at få en sidste aften sammen med dem, inden tvillingerne kom til verden.
Jeg mødte op på svangreklinikken næste morgen, og kl. 09:45 blev jeg kørt ned på gynækologisk operationsgang, hvor selve indgrebet skulle foregå.


Kejsersnittet

Der var en rigtig god og varm stemning på operationsstuen, hvor de fleste allerede kendte mig, fra mit lange ophold på svangreklinikken.

Selve kejsersnittet tog bare 5 minutter, jeg mærkede at de tog babyerne ud, en ad gangen, men der var ingen smerter forbundet med det. Jeg havde fået en spinalblokade, som bedøvede mig fra brystet og ned til fødderne ! Lige efter kejsersnittet var overstået, endnu mens de syede mig, kom mine dejlige og velskabte, men små babyer op til mig i 10 minutter, for at få et kys og sige hej ! Deres far fik også hilst på dem, og han havde tårer i øjnene af lykke over at se, hvor fine og velskabte de var. Herefter blev babyerne lagt i en kuvøse, og sammen med deres far og lægerne,  kørte de med elevatoren op på afd. H5, hvor de blev lagt i hver sin kuvøse. Her blev de grundigt undersøgt, og vasket rene.


Afd. H5 - Neonatalafdelingen

På H5 fik de begge lagt en sonde, som de fik, først næring, og derpå i løbet af de første par dage, min modermælk igennem.

Jeg selv blev kørt på opvågningen, hvor jeg skulle være et par timer, indtil bedøvelsen havde fortaget sig.

Min mand løb i fast rutefart mellem H5 og opvågningen, for at holde mig orienteret, og se hvordan jeg havde det.

Jeg havde det nu usædvanligt  godt !

Jeg var lettet over at det var gået så godt, at de var så velskabte, og ikke mindst var jeg lettet over at vide at de ikke fejlede noget – det var en frygt jeg havde haft siden lægerne fandt ud af, at Ida ikke var så stor, som hun burde være...

Efter et par timer på opvågningen, blev jeg kørt i sengen op på afd. H5 for at se mine dejlige små babyer.

De lå i hver sin kuvøse, med en sonde hver i næsen, og sov fredeligt. Det var så smukt at se dem – og min mand og jeg sad længe og kiggede på dem, før jeg blev kørt videre op på barselsgangen, for at hvile mig – og få et solidt måltid mad, ovenpå kejsersnittet.

Allerede samme eftermiddag var jeg nede på H5 hos dem igen, og om aftenen kom de ud til mig og lå oppe på mit bryst i 15 minutter – det var helt ubeskriveligt !!!

 

Thomas vejede ved fødslen 1658 gr. og var 43 cm lang

 


Thomas havde brug for hjælp til at trække vejret, og fik derfor C-PAP (eng: Continious Positive Airway Pressure) i næsen.    

 Han lå med en lille hue på, hvor det lille stykke plastik som luften passerede igennem, var monteret på.

Den allerførste nat, fik Thomas svært ved at trække vejret, selvom han lå med C-PAP, og han blev derfor lagt i en respirator tidlig næste morgen.

Her blev der taget et røntgenbillede, som viste, at hans ene lunge var punkteret, og lungevævet i venstre side fyldt med luft. Årsagen var, at trykket på C-PAP’en havde været for højt, for hans umodne lunger.

Der blev herefter lagt et dræn, og allerede næste dag, kunne han flyttes ud af respiratoren igen.

Den følgende dag, var lungen normaliseret igen,  så drænet kunne nu fjernes.

Thomas fik herefter stadigvæk C-PAP, men som ugerne gik, blev det efterhånden til C-PAP med lange pauser uden, og efter 3 uger kunne    C-PAP´en fjernes helt.

Thomas’ lunger var nu i stand til at klare arbejdet helt selv, uden hjælp.

Thomas havde også lært at die hos mig, og han tog hele sin døgnmængde ved brystet, uden dikkedarer – det var bare så flot !!!

Thomas var dog ikke færdig med at forskrække os, på H6 fik jeg mit livs største forskrækkelse, da han var knap 3 uger gammel....se mere under afsnittet H6

Ida derimod var så lille at hun skulle vokse noget mere, før hun kunne sutte så længe og tage mælk nok, men hun øvede sig stædigt – hver dag !!!

 


Ida vejede ved fødslen 1005 gr. og var 37 cm lang

 


Ida havde ikke brug for C-PAP i næsen, men havde gulsot og blev lagt i FOTOLYS – det er en slags solarium der føres hen over kuvøsen.

Ida havde hele tiden for høje bilirubibtal (altså gulsot) og hun lå derfor i FOTOLYS det meste af tiden.                                                                   Dog var hun hver aften sammen med Thomas ude hos mig og ligge Kænguru oppe på mit bryst, et par timer, og indimellem fik hun FOTOPAUSER på en dag eller to. Efter tre uger var Bilirubintallet endeligt faldet så meget, at hun ikke længere skulle ligge i FOTOLYS !

De daglige blodprøver blev efterhånden stabile, og da Thomas og Ida var 3½ uge gamle, blev de overflyttet til afd. H6 (mor/ barn afsnit) i første omgang alene, uden mig, men allerede efter 2 dage fik jeg en sengeplads sammen med dem – endeligt skulle vi være sammen hele tiden – det var bare så stort – det havde jeg længtes efter !!!

Jeg havde indtil da, boet på patienthotellet, og været hos tvillingerne, så meget som muligt, hver dag. Om lørdagen tog jeg dog hjem til min mand og mine to store sønner på 7 og 4 år, for også at være sammen med dem.  I mellemtiden passede de søde sygeplejersker tvillingerne – de hyggede lidt ekstra om og med dem – indtil jeg kom igen søndag eftermiddag.

Jeg pumpede, allerede fra den første dag,  mælk ud til babyerne med en malkemaskine, 6 gange hver dag,  og heldigvis var der mælk nok, til at de begge kunne få, alt det de havde brug for, samtidigt med at der var noget der kunne fryses ned.

Et par gange om ugen kom min mand og vores store sønner, ind for at besøge os, men det var først da vi kom på H6 at mine store sønner kunne få lov til, at holde de små, for allerførste gang !!

 
 

Afd. H6 – Mor/ barn afsnittet

Da Thomas var 3 uger gammel fik jeg mit livs største forskrækkelse... pludseligt blev han slap og blå ved mit bryst hvor han lå og diede...han trak ikke vejret og hans hjerte var holdt op med at slå... jeg kunne ikke ruske liv i ham..

Jeg sprang ud af sengen og løb afsted mens jeg gav ham udvidet førstehjælp ved at give hjertemassage og puste luft ind i hans mund og næse.. jeg løb hen på stue 3, hvor der altid er sygeplejersker, og råbte på hjælp...i samme øjeblik gav han en lyd fra sig, men var stadigvæk helt slap og respirationsløs... Lægerne, som heldigvis var på stuegang på afdelingen,  tog ham over på et bord, hvor de manuelt pumpede mælk ud af hans lunger imens de gav ham ilt og hjertemassage, de lagde en tungeholder i halsen på ham, han blev tilkoblet en saturationsmåler og fik påsat C-PAP i næsen, og der blev ringet til H5 at de skulle gøre en respirator klar...                                                                  I det næste nu hørtes et højt og gennemtrængende vræl fra Thomas, som havde spyttet tungeholderen ud, og altså var kommet til en vis grad af bevidsthed igen....det var det dejligste vræl jeg nogensinde havde hørt !! I papirerne står der at der gik 9 - 11 minutter før han havde egen respiration igen, men for  mig føltes det som en evighed... Respiratoren blev aflyst, men Thomas skulle over på H5 for at blive holdt under observation, og for at man kunne sætte elektroder ind i hans hoved, for at se, om han havde taget skade...han havde jo kortvarigt været død !!!

Jeg bar ham selv derover, og vi blev placeret på stue 7, hvor også Thomas og Ida lå, da vi var på H5 til en start. Heldigvis viste målingerne, at han ikke havde taget skade...han begyndte hurtigt at trække vejret fint selv igen, og ved 20 tiden, valgte man, at han ikke havde brug for         C-PAP én. Han skulle dog for en sikkerheds skyld overnatte på H5. Ida og jeg sov på H6.

Næste formiddag kom Thomas tilbage til os på H6. Han fik en APNØ alarm på (giver alarm ved respirationsstop) - det var rart lige de første par dage, for der var ikke fundet nogen forklaring på det der var sket - man forventede at det var et såkaldt fejlsynk, men kunne ikke forklare hvorfor eller give noget bud på, hvordan det kunne undgås i fremtiden...Lægerne sagde også, at var det ikke for min hurtige reaktion og den udvidede førstehjælp, var Thomas sikkert død, og som minimum ville han uden min hurtige indsats have været blevet hjerneskadet...

Jeg  blev rost og klappet på skuldrene af alle de læger og sygeplejersker som var på afdelingerne, i tiden efter, men følte selv at det var mere instinkt end forstand der havde reddet ham...jeg nåede jo slet ikke at tænke – jeg reagerede bare, og heldigvis for os var min instinktive reaktion altså at give ham udvidet førstehjælp.

Efter et par dage med Apnø alarmen, hvor den ikke havde givet udslag, bad jeg lægerne om at fjerne den igen. Lægerne havde nemlig fortalt mig, at det alene var for min tryghed den var der, set med deres øjne var det højst usandsynligt at det skulle ske for Thomas igen... men det gjorde det dog...se mere under afsnittet ”Hjemme”

Ugerne på H6 var alt i alt, både før og efter forskrækkelsen, nogle dejlige uger, hvor vi hyggede os, tvillingerne blev beundret af sygeplejersker,  familie og venner, og de voksede godt, hver dag.  Ida lærte også hurtigt at drikke sin mælk ved mit bryst, og jeg selv lærte at amme 2 babyer på en gang !!!  

Thomas og Ida blev vejet hver gang de havde spist, så jeg kunne se, og notere ned på vores seddel, hvor meget de hver havde fået – det var smart !!!  Vi fik også nogle gode venner blandt de andre mødre og fædre derinde – venner som vi håber vi kan bevare i mange år frem !!!

 

Hjemme
Da Thomas og Ida var 1 måned gamle, fik vi endeligt lov til at komme hjem !!!

Thomas vejede da 2200 gr. og Ida vejede 1680 gr.

Efter 3 uger herhjemme fik vi for første gang besøg af vores sundhedsplejerske – hun syntedes at de begge var meget fine og i rigtig god trivsel. Sidst på eftermiddagen samme dag, fejlsank Thomas ved brystet, han blev slap og blå, men jeg fik ham hurtigt vendt på hovedet så mælken kunne komme ud...gav ham herefter ilt i næsen, og han kom hostende men hurtigt til bevidsthed igen. Vi ringede til vagtlægen som kom og så på ham, han var OK, men lidt groggy, og vi fik at vide, at vi skulle se an et par dage, og så henvende os, hvis der skete mere, eller hvis vi blev bekymrede over noget ved ham. Han sov resten af aftenen, men vågnede tidligt næste morgen med et stort smil og sit sædvanlige herlige humør.

Herhjemme er de efterfølgende bare fortsat med at trives og vokse præcis som de skal.   3 ½ måned gamle vejer de hhv. 3700 gr. og 4900 gr - Ida er 52 cm lang og Thomas er 60 cm lang.

Ved vores 1. besøg i H-ambulatoriet hvor de følges det første år, blev det besluttet at Thomas’ lyskebrok skal opereres.

Set i bakspejlet er det sandsynligt at Ida er 3 – 4 uger yngre end Thomas, og det var sikkert derfor hun var mindre end sin bror. Allerede i starten af graviditeten blev der snakket om denne mulighed, men da senere skanninger viste at de var nøjagtigt lige store (ud i 7 decimaler) gik man bort fra denne tanke, altså indtil man efter vores ophold på OUH ikke kunne finde anden forklaring på hendes størrelse, den symmetriske væksthæmning og hendes ellers perfekte helbred.

Man kan godt sige at det så var unødvendigt at tage dem ud, men lægerne gjorde jo hvad de fandt bedst, og vi er bare SÅ glade for at vi har dem begge og at de trives og er sunde og raske begge to !! Bortset fra dette er de begge jo helt OK og i en rigtig god udvikling uden men af deres tidlige start på livet – det priser vi os lykkelige for – vi har været – og er – meget heldige !!!

Sommerbillede af Mette Valentin (2008)



Kalender

« September 2016 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930